Veteraner

Som Veteran er politikken for veteraner selvfølgelig noget der ligger mig på sinde.

Den 6-12-2017 skrev jeg et blokindlæg om netop Veteranpolitikken som kan læses HER

Hvorfor er veteraner så vigtige for mig - og for Stevns?

Jeg mener at vi som samfund skylder vores veteraner de bedst mulige vilkår, uansat om de har sår på krop og sjæl, eller om de er helt velfungerende, ofte ender debatten altid med PTSD eller tilskadekomne, men der er en endnu større mængde der kommer helskindet igennem en mission eller flere.

Veteraner har ofte været i det militære system i mange år, for derefter at stoppe deres karriere i forsvaret, og det kan være en kultur omvæltning af de store pludselig at blive civil.Det civile system er ofte mere uigennemsigtigt i forhold til pligter og rettigheder, og samtidig har veteraner ofte andre muligheder for feks. Uddannelse, dette hjælper fagforeningerne for det meste med, desværre er der nogle der smutter og pludselig står i et system de ikke forstår, her er det vigtigt at en veteran koordinator ved præcis hvem der skal kontaktes i en given situation, og at denne har et væsentligt større indblik i det militære system, end en almindelig sagsbehandler har.

Der er intet forgjort i at det er en almindelig sagsbehandler der får den fornødne efteruddannelse, og derefter kan bære titlen Sagsbehandler/Veteran koordinator.

Og hvad hjælper det så Stevns?

Allerførst kan det nedbringe sagsbehandlingstiden for de veteraner der allerede er i systemet, dette spare både penge og giver en bedre service.

Er Stevns med i den første 3. del af kommuner - og det kan vi nå endnu - med en veteran koordinator, er det samtidig billig reklame, især hvis man samtidig tænker en god veteran politik ind i det hele, som det er nu så afholdes der en forkølet flagdag den 5. september, dette er for let købt, en større og bredere veteran politik, som kommunen bliver kendt på, vil gøre os til et attraktivt sted for veteraner (og vi er jo en gammel militær kommune - med Stevnsfortet og de forskellige missilbatterier vi har haft) - Siden 1992 har det danske forsvar genereret ca 60.000 veteraner, hvor mange kender hinanden på kryds og tværs, og har et virkeligt godt etableret netværk.

Det er et serøst godt segment til at profilere Stevns som kommune og skabe interesse, veteran netværket og deres familier tæller (og dette er blot et gæt)vel i omegnen af 300.000 personer - Hvor ellers kan Stevns finde et så stort tilflytter potentiale ? - Og hvor ellers kan vi som kommune nå så mange mennesker på en gang, for forholdsvis billige penge?

Det er klart at Veteran politikken skal være gennemtænkt, og en veteran koordinator gør det ikke alene, men med det kendskab som denne vil få til det militære system, vil en sådan person være perfekt til at indgå i en arbejdsgruppe med henblik på at kunne føre en fornuftig politik på området.

Og så kan vi jo altid drømme om fremtiden, hvis Stevns bliver kendt for veteran arbejdet, så vil forsvaret få øjnene op for kommunen, forsvaret skal som en del af staten, placere arbejdspladser uden for storbyerne - Og her ligger Stevns godt i forhold til både København, Ballerup, Korsør, Slagelse, Næstved og Vordingborg, hvor der alle steder arbejder Soldater - Og som vil kunne se fordelen i at arbejde på Stevns. Og der er masser af militære/civile arbejdspladser i forsvaret, som med de rette forhold sagtens kunne ligge på Stevns.Vi skal blot profilere os.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang