Cold Coast

Stevns som et attraktivt vandsports område

I Klitmøller har man etableret et vandsports mekka, kaldet Cold Hawaii,  og det samme kunne vi lægge an til langs kysterne på Stevns. 

I stedet for et andet legendarisk surfer sted Gold Coast, kunne vi kalde det Cold coast.
Et stigende antal vandsportentusiaster kommer til Rødvig for at surfe, padle, fiske, dykke og nyde naturen, hvilket vi bør udnytte til at skabe aktivitet, herunder ekstra omsætning for vores erhvervsdrivende. Kysten er en del af vores unikke Stevnske signatur, og vi vil derfor arbejde for en aktiv brug af naturen, med en understøttelse af faciliteter langs kysten fra Rødvig til Strøby Egede. Etablering af en anlægsbro i Strøby i forbindelse med kystsikring, regional promovering af mulighederne for trollingfiskeri i Bøgeskoven og Rødvig, samt en kortlægning af ønskerne til yderlige faciliteter for aktive turister er en del af vores bud på fremtidig turisme.

Vores kyststrækning rummer mulighed for næsten af slags vandsport og aktivitet, hvilket kalder på en målrettet indsats for at udnytte potentialet til at trække brugere til. Rødvig har allerede været vært for en række vandsportsaktiviteter, og det skal vi have bredt ud til at dække hele kysten med økonomisk opnåelige faciliteter, der både kan tilfredsstille gæster udefra, men i hverdagen sikre vores egne borgere og foreninger en god mulighed for at bruge naturen langs kysten.

Entusiasmen hos de besøgende er ikke til at tage fejl af, og med lidt bedre faciliteter, kan vi måske både få dem til at blive et par dage ekstra og måske endda få sat lidt skub i tilflytningen. Det lægger lige til højrebenet at investere lidt i tilgængeligheden til at fremme turisme, hverdagsoplevelser og salgsargumenter for tilflytning. Vi er som borgerliste opsatte på at inddrage alle med en holdning til nye aktiviteter, og ser frem til at kunne foreslå en række høringer om ideer til faciliteter og tiltag, der kan få flere til at komme til Stevns. Flere besøgende giver flere overnatninger, mere omsætning i cafeer og restauranter, og mon ikke der også over tid ender med at skyde et par nye virksomheder op til at servicere vandsportsfolket. Hvis de kan i Klitmøller, der næsten ikke kan ligge længere væk fra større byer, så kan vi også på Stevns, kun 70 kilometer fra Rådhuspladsen. 

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang