På mange områder fremstår jeg som en blå politikker, og jeg er endda, af et nært familie medlem, blevet kaldet "det sorteste af det sorteste" - Det kan jeg selvfølgelig kun grine af, sammen med at jeg må erkende at ikke alle har lige stor politisk forståelse.

Men der er punkter i min politik hvor jeg er ræve rød.

Herunder arbejder bevægelsen, og jeg erkender blankt at jeg får gåsehud hvergang jeg hører "Når jeg ser et rødt flag smælde" - Og jeg synger også gerne med, selvom jeg synger forfærdeligt.

I denne periode med overenskomst forhandlinger, bliver jeg automatisk en større tilhænger af den røde fane - den røde fane jeg ser som et symbol på arbejderbevægelsen, og ligeså lidt ser som et symbol på kommunisme eller social demokratiet - Som jeg ser mit elskede Dannebrog som et symbol på DF.

Jeg er selvfølgelig med i en fagFORENING, og ikke en fagFORRETNING, jeg er sågar suppleant til bestyrelsen, jeg er fællestillidsmand og jeg tager om ikke dagligt så ganske ofte kampen med ledelsen på min arbejdsplads, og ganske ofte med held via dialog, og et fælles ønske om de bedste mulige forhold for medarbejderne - Inden for de overenskomst aftalte rammer.

Og i denne periode er jeg klar til kamp - Jeg må ikke strejke og kan ikkelockoutes (Jeg er tjenestemand) - men jeg kan debattere, desværre så oplever jeg ofte at mange har misforstået hvad det hele handler om - Oftest fra unge mennesker, der ikke har oplevet konflikter af disse probationer, og egentlig er blevet båret igennem arbejdsmarkedet, på baggrund af de konflikter mine forældre tog da jeg blot var en lille dreng med snotnæse.

Fra HKKF Hjemmeside 9. marts 2018

Forsvaret giver forkerte oplysninger om konfliktgrundlaget

Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, har sendt en mail rundt til forsvarets chefer, hvor han viderebringer faktuelt forkerte oplysninger om de faglige organisationers krav.09. MARTS 2018

HKKF, CS og HOD finder det dybt problematisk, at forsvarets ledelse på den måde misinformerer cheferne i forsvaret. I forvejen er situationen om OK-forhandlingerne meget svær, og misinformation om modpartens krav bidrager kun til mudderkastning og mistillid.

I brevet skriver departementschefen, at "de faglige organisationer er gået til forhandlingerne med en musketer-ed på tværs af det offentlige område. Organisationerne har bl.a. krævet:

• at den arbejdsgiverbetalte frokostpause bliver en del af overenskomsterne for alle,
• at der bliver lønstigning på 8,2 procent til alle, og
• at lærerne får adgang til at aftale nogle arbejdstidsregler, som ingen andre har, og som de havde tidligere (før 2013)".

Alle tre punkter er faktuelt forkerte.

De faglige organisationer på det offentlige område står sammen om:

• Sikring og forbedring af reallønnen. Efter tre kriseoverenskomster i 2011, 2013 og 2015 skal de offentligt ansatte kunne se på løn og vilkår, at Danmark er inde i et solidt økonomisk opsving. Vi har fremlagt en samlet ramme for forbedringer i overenskomstperioden på 8,2 procent, men da overenskomsten består af andet end løn, vil det aldrig være ensbetydende med en lønstigning på 8,2 procent til den enkelte.
• Sikring af den betalte spisepause. Arbejdsgiverne fastholder, at de har ret til at fjerne spisepausen, og dermed øge vores arbejdstid med 2,5 timer om ugen uden lønkompensation. Det kan vi ikke acceptere. Kravet gælder naturligvis kun for dem, der har betalt spisepause i forvejen - ikke for alle offentligt ansatte.
• Sikring af en aftale om lærernes arbejdstid. Loven, der afsluttede konflikten i 2013, skal erstattes af en aftale mellem parterne. Det er afgørende i den danske model, at vilkår aftales mellem parterne og ikke reguleres ved lov. Vi stiller ikke krav der fører lærerne tilbage til de aftaler der forelå før 2013. Men vi kræver, at lærernes arbejdstid fremover skal reguleres ved en aftale mellem parterne - på samme måde som det er for alle os andre.

Man siger, at sandheden er krigens første offer, men vi er ikke i krig. Vi er i et yderst vanskeligt forhandlingsforløb, der bunder i dyb uenighed mellem parterne. Det bliver ikke lettere at komme videre herfra, hvis arbejdsgiversiden spreder usandheder om de faglige organisationer.

Jeg er på arbejdernes side, arbejdsforhold skal ske i dialog og respekt for hinanden, og ikke ved trusler om tvang igennem lovgivning, det der skete for lærerne.

Jeg kommer fra Københavns Sydhavn, Haveforeningen Frederikshøj, min mor var portør på rigshospitalet, og min far var værktøjsmager - De mødte hindanden da de arbejde med rengøring på Tuborg - så jeg vil vove den påstand at jeg kommer fra arbejderklassen.

Denne klasse der hver eneste dag holder hjulene i gang, som altid er på de svages side, om det var kampen for at frede Sydhavnstippen, Amagerfællede, Byggeren eller kampen for bedre forhold for potører på de danske hospitaler - Dette prægtige folkeslag der har og vil kæmpe imod de store (Jeg bryder mig ikke om at skrive kapitalismen, da jeg ikke mener at alt ved kapitalismen er entydigt skidt)

Lokalpolitisk tager jeg også kampen op, et af mine smertensbørn er forholdende for vores vores sundhedspersonale - Og jeg agter ikke at give op, jeg kan ikke fikse alt alene, og måske er det eneste jeg kan gøre at råbe højt - og håbe at nogen høre mig.

Hvis og når konflikten kommer, har jeg som sagt ikke lov til at strejke, men jeg kan, og vil tage ferie, ikke fordi det går ud over min arbejdsplads, det gør det såmænd ikke - men så er jeg lovlig undskyldt til at kunne stå sammen med de røde faner fra Stevns - Og det vil ske i uniform for at vise at selvom vi fra HKKF ikke må strejke, så må vi gerne vise vores sympati, samt hvorfra vi kommer.

#nokernok #ok18 #hkkf #tomasp