Afklarende spørgsmål til samtlige partier:

2017-11-14

Charlotte Christine Andersen, Facebook 13-11-2017

1. Mere eller mindre brugerbetaling i Stevns kommune?
1.a. Hvis mere, indenfor hvilke områder?
2. Hvordan vil I fastholde de unge studerende?
3. Hvordan vil I fremme social mobilitet?

Tak, for jeres opmærksomhed.

/Charlotte


  • Egen betaling - Ja på visse områder ser jeg gerne mere brugerbetaling, det er de områder, som f.eks læge hvor man bestiller tid, og så dukker op uden afbud, det er til gene for lægen, sekretæren og for de medborgere der måske ikke kunne få en tid den dag, fordi alt var optaget.Hvad beløbene skal være ved jeg ikke, det skal dels være symbolsk men samtidig have den effekt at man faktisk også husker at melde afbud.Et andet område, hvor jeg rigtigt hurtig kan blive upopulær, er de ældre, nej de skal ikke bebyrdes med gebyrer eller betale for deres almene pleje, men det sker at vores plejepersonel kommer ud til borgere der har glemt at de skulle på ferie, igen er det til kæmpe gene for personalet, som i forvejen har travlt, samtidig koster det unødig kørsel der både slider på biler, udleder unødvendig co2 og koster brændstof. Igen beløbet skal være symbolsk - vores ældre har ikke mange penge i forvejen (og jeg taler selvfølgelig ikke om lovlige undskyldninger som feks en indlæggelse), jeg går udfra at en ældre medborger der feks rejser, enten selv er i stand til melde at de ikke er hjemme, eller at der er andre involveret, feks familie.Egen betaling kan også komme på tale for ekstra ydelser af pleje krævende personer, som har økonomien til det, det kan være ting som ekstra tøjvask, ekstra rengøring o.lign.

  • Fastholdelse af unge studerende - Det kan ske på mange måder, det jeg vil arbejde for er tiltag som:
    - Bedre forbindelser til uddannelsessteder
    - Klub/ungdomshuse - Hvor man sagtens også kan lave et studenter miljø også (her har jeg bla et forslag jeg kalder Klub 12)
    - Mulighed for lektiehjælp - De stærke elever kan feks melde sig til at hjælpe, det får de masser ud af og de svagere elever får hjælp, dette vil samtidig skabe nogle sociale relationer
    - Det kunne være rigtigt lækkert at få uddannelses steder på Stevns, som forhåbentlig også vil kunne tiltrække flere familier til Stevns

  • Fritids aktiviteter skal være synlige og let tilgængelige - det kunne ske ved allerede i folkeskolen at kommunen gjorde opmærksom på foreningsliv for unge (Jeg ved der laves aktiv sommer, men det er som regel for de lidt mindre, her skal vi have fat i 8-9 klasserne) - Stevns rummer et bredt spektre af foreninger, det er bare svært og dyrt at gøre opmærksom på sig selv.
  • Der er mange andre ting vi som kommune gøre, nogle skal der spare op til, nogle er der sikkert råd til, og andre er stort set gratis.

  • Social mobilitet - Er et yderst spændende begreb, som jeg læser dit spørgsmål her, og jeg kan meget vel tage fejl, så tænker du måske på hvordan den sociale arv brydes, og hvordan vi får en bred vifte af uddannelser til de unge (70% af Stevns er landbrug, og så mange landmænd er der måske ikke brug for i forhold til andre)
    Vi skal gøre opmærksom på uddannelser, og vi skal hjælpe de unge med at kunne tage dem, derfor støtter jeg også 3F Lærlingeløftet, jeg ser gerne at de unges praktikpladsser rykkes til Stevns, dette kan bla. Ske igennem at kommunen i udbud stiller krav om at virksomheden skal være et uddannelses sted med lærlinge, så ved jeg godt at ikke alle virksomheder er fra Stevns, og derfor må der i udbud også være krav om at der fortrinsvis skal benyttes lokale underleverandører (samt at disse også skal have lærlinge)Derudover er det ekstremt vigtigt at lytte og forstå de unge, da jeg var ung lå det i kortene at jeg skulle være værktøjsmager som min far, det vidste alle, også skolen, dette smittede af i undervisningen i skolen, det var kun de brugbare fag hvor lærerne ydede noget ekstra for mig.

    Praktikperioder var også inden for metal fagene.

    Da jeg startede på ungdomsskole sagde læren: Tomas du skal sgu ikke være værktøjsmager, du brænder jo for at være soldat - Det slog jeg hen, og startede på EFG Jern og metal som det hed dengang - For det var der jeg var blevet pacet hen, og jeg var dygtig, men jeg gad faktisk ikke, da jeg stoppede efter 6 måneder, startede jeg på Handelsgymnasiet, hvilket heller ikke var fedt, det gik fint nok, men da de hørte at min far var værktøjsmager og mor portør, så ville man ikke bruge mere krudt på mig.Til sidst endte jeg (via værnepligt) i forsvaret, det er 23 år siden, og jeg er her endnu, jeg elsker mit job.Og jeg kan ikke lade være med at tænke "Hvad nu hvis lærerne havde kunnet guide mig bedre - havde jeg så undgået nederlag og sparet samfundet for penge på nyttesløs uddannelse?"Vi skal være meget bedre til at sætte os i de unges sted.
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang